Livet kan til tider virkeligt være en udfordring. Det kan virkeligt være barskt. En familie, der står over for et medlem af familien, der er alvorligt forstyrret og irrationelt, kan blive desperat i sine bestræbelser på at løse krisen.

Hvem kan man vende sig til, når sådan noget sker?

Psykiaterne mener, man bør konsultere dem, som de virkelige eksperter i psykisk sundhed. Men det er et bedrag, hvilket en del mennesker har fundet ud af.

Dr. Megan Shields, der har været praktiserende læge i mere end 25 år, og som er rådgivende kommissionsmedlem i CCHR, advarer: ”Psykiatere ved intet om sindet, og de behandler den enkelte person som noget, der ikke er andet end et organ i hovedet (hjernen), og de har desuden omtrent lige så megen interesse i åndelighed, almindelig lægevidenskab og helbredelse, som bødlen har i at redde liv.”

I filmen ”Et smukt sind” fremstilles Nobelprismodtageren John Nash som en person, der var afhængig af psykiatriens seneste gennembrud inden for kemiske stoffer, for at forhindre et tilbagefald af hans ”skizofreni”. Det er dog Hollywood-digtning, da Nash selv bestrider filmens fremstilling af, at han tog ”nyere medicin”, da han modtog Nobelprisen. Da han modtog sin Nobelpris, havde Nash ikke taget nogen psykiatriske stoffer i 25 år og var kommet sig naturligt fra sin forstyrrede tilstand.

Hermed foreslår vi ikke, at nogen, der tager receptpligtige psykiatriske stoffer, straks skal lægge dem fra sig. På grund af de alvorlige bivirkninger, der kan være, bør ingen holde op med at tage psykofarmaka uden rådgivning og bistand fra en kompetent, ikke-psykiatrisk læge.

Vi vil dog gerne fremhæve, at der findes løsninger til alvorlige psykiske forstyrrelser, hvor man undgår de alvorlige risici og fejl, der findes i psykiatri.

Hver gang en psykiater eller psykolog hævder, at en ”alvorlig psykisk forstyrrelse” ikke er anderledes end et hjertetilfælde, koldbrand i benet eller en almindelig forkølelse, er der tale om bedrag.

Som dr. Thomas Szasz, professor emeritus i psykiatri ved State Universitetet i New York, siger: ”Hvis vi betragter sindslidelser som fysiske lidelser, så burde vi have biokemiske eller patologiske beviser.” Samt, at hvis en ”sygdom skal være videnskabeligt meningsfuld, så må man på en og anden måde kunne indkredse den, måle og afprøve den på videnskabelig vis, som f.eks. gennem en blodprøve eller med elektroencefalogram (optagelse af elektrisk aktivitet i hjernen). Hvis man ikke kan måle den på en sådan måde – som det er tilfældet med ’psykiske lidelser’ – så er udtrykket ’sygdom’ i bedste fald en metafor og i værste fald en myte. Dermed er behandling af disse ’sygdomme’ på samme grundlag en uvidenskabelig beskæftigelse.”

I praksis findes der overvældende beviser for, at en virkelig fysisk sygdom alvorligt kan påvirke en persons psykiske tilstand og adfærd. Psykiatrien ignorerer dog fuldstændigt denne samling af videnskabelige beviser. De foretrækker at kalde alt der kan være galt en sygdom og formodede ”kemiske ubalancer” i hjernen, hvis eksistens aldrig er blevet bevist. De begrænser deres praksis til reelt uvirksomme og brutale behandlinger, der kan give permanente beskadigelser af hjernen og af personen.

Da psykiatrien intet væsentligt ved om sindet, hjernen og de bagvedliggende årsager til alvorlige psykiske forstyrrelser, svider de stadig hjernen af med elektrochok, skærer den itu med psykokirurgi eller bedøver den eller ligefrem slår den ihjel med stoffer. I deres uvidenhed om det, de beskæftiger sig med, foretrækker de ganske enkelt en fremgangsmåde, der bedst kan beskrives som at ”kaste en håndgranat ind i omstillingsbordet for at reparere det”. Det lyder imponerende, og det ser imponerende ud. Men undervejs i processen ødelægger det en masse, der er godt, og helbreder intet. Det koster milliarder af skatteyderkroner hvert år.

Ved at ødelægge dele af hjernen bliver personen mere føjelig, men mindre i live. Den oprindelige psykiske forstyrrelse findes stadig, den er blot undertrykt. Dette er psykiatri i aktion i behandlingen af forstyrrede individer.

Oplysningerne i denne rapport er en advarsel til folk, der måske oplever alvorlige vanskeligheder i livet eller som kender nogen, der gør, og som leder efter løsninger.

Der findes alternativer til skadelig psykiatrisk behandling. Find dem og støt dem, for de kan reparere og opbygge den lidende. De virker. Undgå psykiatrien. Den river ting itu og ødelægger. Desuden virker den ikke.

Med venlig hilsen,

Jan Eastgate
præsident
for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling