Hvad oplever du som noget af det mest nedbrydende i vor verden i dag?

Hvis du svarer stoffer, deler du dine bekymringer med de fleste andre mennesker omkring dig. Narko og den deraf følgende vold og kriminalitet, opleves som den største trussel mod børn og samfundet. Imidlertid er det meget få, som erkender, at de ulovlige stoffer kun udgør en del af stofproblemet i dag. I dag ser vi en afhængighed af en anden type af stoffer, nemlig receptpligtig psykofarmaka.

Mens de engang var forbeholdt de egentlig sindslidende, vil det i dag være svært at finde nogen – et familiemedlem, en ven eller nabo – som ikke har taget en eller anden form for receptpligtigt psykiatrisk stof. Desværre er disse stoffer blevet en så væsentlig del af mange menneskers tilværelse, at ”et liv uden stoffer” er utænkeligt.

Nu til dags bliver de ordineret for alting, lige fra indlæringsvanskeligheder og dårlig opførsel, til sengevædning, aggression, lovovertrædelser og anden kriminalitet, narkomisbrug og rygning. De anvendes også til behandling af vore ældres angst og problemer. Fra vugge til grav udsættes vi for et sandt bombardement af information, som legitimerer denne form for kemiske ”fix”.

Det er derfor ikke overraskende, at statistikker fra hele verden viser, at en stigende del af alle aldersgrupper fra børn til gamle, rutinemæssigt og i stor grad baserer hverdagen på disse stoffer. Globalt salg af antidepressiver, stimulanser, angstdæmpende midler og antipsykotika er nået op på over 76 milliarder dollars om året, mere end dobbelt så meget som den årlige amerikanske regerings budget brugt på krigen mod stoffer.

Forfatterne til bogen ’Amerika lulles til ro’, Richard Hughes og Robert Brewin, advarer os om, at skønt psykofarmaka ser ud til ”at ’dulme’ ængstelse, smerte og stress, dulmer de også livet selv … disse piller dulmer ikke kun smerten men hele sindet”. Faktisk viser omhyggelige undersøgelser, at ingen af dem helbreder, at alle har hårrejsende bivirkninger, og at alle er i stand til at ødelægge et menneskes liv på grund af deres vanedannende og sindsændrende egenskaber.

Se også på det faktum, at terrorister har brugt psykofarmaka til at hjernevaske unge mænd til at blive selvmordsbombere. Mindst 250.000 børn på verdensplan, nogle helt ned til syvårs alderen, bliver brugt til terror- og revolutionære handlinger. De får amfetaminer og beroligende midler, så de kan gå på ”mordorgier” i dagevis. Det er bemærkelsesværdigt, at det er de selv samme stoffer som psykiatere udskriver til børn med ”indlærings-” og ”adfærdsproblemer”.

Det er mere nødvendigt end nogensinde før, at kende til det stærkt stigende forbrug af psykiatriske stoffer i samfundet. Internationalt tager 54 millioner mennesker antidepressiver, der er kendte for at forårsage afhængighed, voldelig og morderisk adfærd.

Hvordan kunne det gå til, at millioner er blevet gjort afhængige af disse stoffer? For at finde et fornuftigt svar må vi tilbage til tiden, før man startede med at bruge dem.

Inden man kom ud i afhængighed af disse stoffer, var der nogen, der overbeviste én om, at stofferne ville hjælpe én til at kunne håndtere livet. Det primære salgsværktøj var et opfundet diagnostisk system, som er opført i den Amerikanske psykiatriforenings Diagnostiske og Statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser (DSM) eller i sektionen for psykiske forstyrrelser i Europas Internationale Sygdomsklassifikations håndbog (ICD). Efter diagnosen er stillet og recepten udskrevet, går der normalt kun kort tid, før de ødelæggende egenskaber ved selve stofferne bliver den altoverskyggende faktor.

Ved at gøre det mere eller mindre obligatorisk at bruge disse ikke-videnskabelige diagnoser, har psykiatrien opnået, at flere og flere mennesker uden alvorlige psykiske problemer, eller endog helt uden problemer, bliver spundet ind i en tro på, at det bedste svar på livets mange menneskelige vanskeligheder og udfordringer findes i brugen af den ”sidste og bedste” psykiatriske nervemedicin.

Denne rapport tilbyder væsentlige oplysninger, der er vigtige at læse, hvad enten du er et folketingsmedlem, forælder til en skoleelev, lærer, arbejdstager eller arbejdsgiver, en byggematador eller blot en ganske almindelig borger.

Den helt fejlslagne indsats i krigen mod stoffer skyldes hovedsageligt fiaskoen med at få standset den skadeligste af alle pushere i samfundet.

Det er psykiateren på arbejde – travlt beskæftiget med sit bedrag og at gøre vor verden afhængig af stoffer.

Med venlig hilsen,

Jan Eastgate
præsident
for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling