Omfattende svindel: Psykiatriens korrupte industri

I årtier har psykiatere og psykologer påberåbt sig monopol på emnet psykisk sundhed. Myndighederne og sygesikringen har bevilget dem milliarder af kroner hvert år for at behandle ”psykisk sygdom”, men bliver alligevel hvert år stillet overfor nye krav om større bevillinger til at forbedre den formodede, stadig forværrede tilstand i det psykiatriske sundhedsvæsen. Ingen anden industri kan tillade sig konstante fiaskoer og forvente at få flere bevillinger.

En betydelig del af disse bevillinger er gået tabt på grund af finansielt bedrageri indenfor det psykiatriske sundhedsvæ­sen, et internationalt problem, der anslås at koste hundreder af milliarder af kroner hvert år.

  • USA mister omkring 100 milliarder dollar (535 milliarder kr.) til bedrageri med sundhedsydelser hvert år. Op til $ 20 milliarder (107 milliarder kr.) af dette skyldes svigagtig praksis i det psykiatriske behandlingssystem.
  • En af de største bedragerisager i sundhedssektoren i USA’s historie handlede om svindel i den private psykiatriske sundhedssektor, selvom psykiatrien er den mindste sektor indenfor sundhedsvæsenet.
  • En undersøgelse af forsikringssvindel mellem og inden for den offentligt finansierede lægelige omsorg for ubemidlede i USA (Medicaid) og den offentligt finansierede sygeforsikring for ældre i USA (Medicare) viste, specielt for New Yorks vedkommende, at psykiatere har de fleste registrerede tilfælde af svindel blandt alle lægespecialer.
  • Det fremgår af oplysninger fra Tyskland, at der finder bedrageri sted for omkring 6,5 mia. kr. hvert år.
  • I Australien har bedrageri indenfor sundhedssektoren samt overbehandling af patienter, kostet skatteborgerne op mod 2,15 mia. kr. per år.
  • I Ontario i Canada, blev psykoterapeut Michael Bogart i august idømt 18 måneders fængsel for svindel med offentlige midler i størrelsesorden 6,5 mio. kr. Det var den største bedragerisag inden for behandlingssystemet i det område.

Mark Schiller, præsident for den amerikanske læge- og kirurgforening, sagde: ”Jeg har ofte set psykiatere diagnosticere patienter med en vifte af psykiatriske diagnoser, der ikke er begrundede, med det formål at kunne få dækket regninger, der sendes til forsikringsselskaber.”

Men psykiatriske og psykologiske interessegrupper overvåger ikke og holder ikke kriminaliteten i skak. En udtalelse fra den forhenværende præsident for den Amerikanske Psykiatriforening (APA) dr. Paul Fink kunne forklare dette, han erklærede: ”Det er APA’s opgave at beskytte psykiateres indtjeningsmuligheder.”

Det psykiske sundhedsmonopol har praktisk taget ingen troværdighed og bliver ikke draget til ansvar for sine fiaskoer. Det har gjort det muligt for psykiatere og psykologer at begå langt mere end blot finansielt bedrageri. Listen over forbrydelser begået af disse ”professionelle fagfolk” rangerer fra bedrageri, lægelig uredelighed, voldtægt og seksuelle overgreb til misbrug af børn og endog manddrab og mord.

Det primære formål i det psykiatriske sundhedsvæsen skal være den terapeutiske omsorg og behandling af personer, der lider af følelsesmæssige forstyrrelser. Det må ikke gå hen og blive ændret til hovedsageligt at være en finansiel eller personlig gevinst for behandleren. En person, der lider, er sårbar og påvirkelig. Korrekt behandling kræver derfor det højeste niveau af pålidelighed og ærlighed hos behandleren.

Eftersom erfaringen har vist, at der er mange kriminelle behandlere indenfor området for psykisk sundhed, har CCHR’s internationale afdeling udviklet en database kaldet psychcrime.org, som er en fortegnelse over medarbejdere indenfor det psykiatriske sundhedsvæsen og psykologer, der er blevet dømt og fængslet.

Den er skabt som et modtræk til det betydelige antal medarbejdere indenfor det område, der efter at være blevet dømt fortsætter med at søge nyt arbejde indenfor dette sundhedsvæsen.

Der er ikke plads til kriminelle hensigter i området for psykisk sundhed. CCHR arbejder sammen med andre for at sikre, at den standard opretholdes.

Hjemmesiden og denne rapport fremlægges som en offentlig informationsservice til myndighederne, retssystemet, til bedrageriefterforskere i sundhedssektoren, internationale politiorganisationer, bevillingsinstanser for læger og psykologer og til den almene offentlighed med det formål at bevirke, at overgreb og forbrydelser inden for det psykiatriske sundhedsvæsen og blandt andre professionelle i det psykiske sundhedssystem bringes til et ophør.

Med venlig hilsen,


Jan Eastgate
præsident
for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling

DOWNLOADS