Samfundet ødelægges: Psykiatriens tvungne ”omsorg”

Med den hastige vækst i statens programmer for ”samfundets mentale sundhed” for svært psykisk forstyrrede personer, der nu koster milliarder af dollars, hvor er den mentale sundhed så på vej hen i vores samfund i dag?

Den amerikanske New Freedom Commission on Mental Health udsendte en rapport, der hævdede: ”Effektiv, state-of-the-art behandlinger der er vitale for god pleje og rekonvalescens er nu tilgængelig for de fleste alvorlige psykiske sygdomme og alvorlige følelsesmæssige lidelser.” (Fremhæ­velser tilføjet)

For dem, der kun kender lidt til psykiatri, synes dette at være en rigtig god nyhed. Men, hvad er disse vitale ”behandlinger”?

De omfatter hovedsagelig en automatisk, personlig ordinering af lægemidler kaldet neuroleptika (fra græsk, som betyder ”nerve-beslaglæggelse” som reflekterer, hvordan stoffer opfører sig som en kemisk lobotomi).

Omkostningerne ved neuroleptika til behandling af de såkaldte skizofrene patienter i hele USA er på over $10 millioner (53,5 mio. dkr) om dagen. Behandlingen er som regel livsvarig.

Derfor, hvad skal vi betale for behandling af høj kvalitet, for muligheden for at bringe disse mennesker tilbage til produktive liv?

Ifølge flere ikke-psykiatriske og uafhængige forskningseksperimenter er svaret på dette spørgsmål: ”Ikke meget.” Kvalitetspleje, der resulterer i helbredelse og resocialisering, kan være meget billig, hurtig, permanent og vigtigst af alt, stoffri.

I en otteårig undersøgelse, fandt WHO (World Health Organization - Verdenssundhedsorganisationen), at alvorligt psykisk forstyrrede patienter i tre økonomisk tilbagestående lande – Indien, Nigeria og Columbia – hvis behandlingsplaner ikke inkluderede en omfattende brug af stoffer, klarede sig væsentligt bedre end patienter i USA og fire andre udviklede lande. En opfølgende undersøgelse nåede frem til en lignende konklusion.

I USA i 1970’erne var den nu afdøde dr. Loren Moshers Soteria House-eksperiment baseret på idéen om, at ”skizofreni” kan overvindes uden stoffer. Soteria klienter, som ikke modtog neuroleptika, klarede sig rent faktisk bedst i forhold til hospitals og stof-behandlede kontrolgrupper. Schweiziske, svenske og finske forskere har gentaget og valideret forsøget og bruger det stadig i dag.

I Italien opløste dr. Georgio Antonucci nogle af de mest undertrykkende psykiatriske afdelinger ved at behandle alvorligt forstyrrede patienter med medfølelse, respekt og uden stoffer. Indenfor måneder blev de mest voldelige afdelinger de roligste.

Hvad betyder det?

Som enhver naturvidenskabsmand med respekt for sig selv vil fortælle dig, er en teori kun så god, så længe den virker. Han ved, at når han møder kendsgerninger, som ikke passer til teorien, må han fortsætte med at undersøge og ændre eller afvise teorien, baseret på de faktiske beviser han opdagede.

I mange år har psykiatrien fremmet sin teori om, at den eneste ”behandling” for alvorlig psykisk ”sygdom” er neuroleptika. Men denne idé er fejlagtig. Sandheden er, at ikke blot er medicinering af svært psykisk forstyrrede patienter unødvendig – og dyr – det forårsager hjerne- og livsødelæggende bivirkninger.

Denne rapport afslører fejl i psykiatriens argumenter – dens svindel, løgne og andre bedrag. Kendskab til disse oplysninger gør det meget nemt at se, hvorfor psykiaterne vil angribe enhver alternativ og bedre løsning på problemerne ved alvorlige mentale forstyrrelser.

For sandheden er, at vi ikke bare har at gøre med en manglende videnskabelig dygtighed eller metode, eller endda med en pseudo-videnskab. Tilsyneladende godartede erklæringer, såsom ”Der er klare videnskabelige beviser for, at nyere typer af medicin bedre kan behandle symptomerne på skizofreni og depression med langt færre bivirkninger,” er ikke bakket op af beviser og udgør direkte medicinsk bedrageri.

Psykiatriens tilgang til behandlingen af de alvorligt psykisk forstyrrede – den ”bevis-baserede”, ”videnskabelige” og fungerende rygrad i samfundets mental sundhed og andre psykiatriske programmer – er dårlig videnskab og dårlig medicin, men er en meget god forretning for psykiatrien.

Den enkle sandhed er, at der er brugbare alternativer til psykiatriens sind-, hjerne- og kropsskadelige behandlinger. Nu hvor psykiatrien kræver obligatorisk screening for psykiske sygdomme for voksne og børn overalt, opfordrer vi alle, der har en interesse i at bevare den mentale sundhed, det fysiske helbred og deres familiers, lokalsamfundets og landets frihed, til at læse denne publikation. Noget må der gøres for at etablere reel hjælp for dem, der har brug for det.

Med venlig hilsen,


Jan Eastgate
præsident for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling

DOWNLOADS